Hvordan kan vi fastholde drenge i ridesporten?


af Desirée Larsen (DRF)

Det er vist ingen nyhed, at ridesporten er en udpræget pigesport. Medlemstallene for 2014 taler også deres tydelige sprog, og viser, at vi har 61.876 kvindelige medlemmer og kun 8.070 mandlige medlemmer. Drenge og mænd udgør således kun 11,5 % af Dansk Ride Forbunds medlemmer. Det vil vi gerne ændre og den 30. juni – 1. juli samlede vi 14 af landets aktive springdrenge for at blive klogere på, hvordan vi kan fastholde og tiltrække flere drenge til sporten.

Vi vil som forbund gerne tiltrække og fastholde drenge i ridesporten. Tallene viser år efter år at ridesporten tiltrækker flest piger. I 2014 er andelen af drenge 11,5 %. For at blive klogere på, hvad der kan tiltrække drengene til vores sport arrangerede vi mandag og tirsdag en drenge-camp med overnatning.

Her samlede vi 14 drenge i alderen 10-15 år fra hele Danmark hos den nykårede mandlige danske mester i ridebanespringning Thomas Dresler. Thomas, der bor i Fredensborg, trænede drengene begge dage, og mandag aften var der fælles aktiviteter. De lavede blandt andet lave samarbejdsopgaver, hvor de skulle samle et hovedtøj på tid, bygge en springbane og sadle en springhest med alt det udstyr de havde fantasi til indenfor 8 minutter.

Drengene skal lære hinanden at kende

Ud over at samle information var målet også at drengene skulle møde andre drenge i ridesporten, få træning af en af Danmarks bedste springryttere og få ny inspiration til deres træning.

Drengene synes, at det var et rigtig sjovt og spændende tiltag. Før de skulle mødes var flere af dem bekymrede for at skulle være sammen med nogen de ikke kendte. Det kom de sig heldigvis hurtigt over og de fortalte, at de var helt vilde med sporten, men de savner nogle flere drenge.



Lidt historie fra Capacity


CSC præsenter en Danmarksmester:

For 12 år siden var Thomas Dresler ansat, som beriderelev og rytter på CapaCity; her vandt han sit første DM for seniorer på familien Truelsens hest Diadem.

I tiden der er gået, har Thomas fået hustru og sandelig også to børn, hvor Olivia er i fuld gang på pony. Thomas har udviklet sin egen forretning og har gennem årene efter sin titel, redet med flere gange i de store klasser.

I 2004 fik han præsenteret en dejlig 3-års efter Heartbreaker/Jus De Pomme, en charmerende unghest med et pragtfuldt sind og godt præstationsblod. En hest med sin egen meninger om, hvordan et spring skulle afvikles, som 5-års sprang han så skævt, at han løb af på barrieren ved et indendørs stævne. Hans mod har hele vejen været uomtvisteligt, hvor han derimod skulle lære, at koncentrere sig om arbejdet/opgaven han blev stillet.. I 2008 debuterede han internationalt med placering i 140 cm.

Herfra har uddannelsen hele vejen været finpudsninger og afvejninger i forhold til, at forbedre enkeltheder og skabe plads for hesten, først på afstandene, siden i kombinationerne; en målrettet indsats; som ved CSIO'et i København 2013, gav resultat, I det forløbne år er indsatsen/præstationerne blevet mere og mere stabile, hvor WEG i Florida, helt sikkert viste, at ekvipagen kunne blande sig blandt de bedste i verden!

10 års uddannelse har båret frugt; da Thomas med Never Say Never i weekenden, vandt sin anden DM titel for seniorer!!

Med det arbejde og den tålmodighed, Thomas har lagt og udvist i uddannelsen, er han helt sikkert en inspiration for mange unge, som sigter mod stjernerne!

En fuldt fortjent titel, som som klubben ønsker ekvipagen hjertelig tillykke med

Vi glæder os til "kagen" i morgen
— sammen med Thomas Dresler.