STÆVNER

"Highlights" vedrørende stævner


GEK - 2. Plads til Distriktsmesterskabet i Bernstorffsparken

Efter 2 runder med sammenlagt 0 fejl måtte Team Dreslers hold fra GEK i omspringning mod holdet fra SPR. Her måtte vores seje piger desværre se sig slået på falderebet af SPR. Stort tillykke til Josephine, Charlotte, Clara og Helene med den flotte 2. Plads.

Nations Cup Arezzo

Springrytterne er klar til CSIO, San Marino

af Desirée Larsen

På fredag går det løs ved San Marino CSIO i Arezzo, Italien, og vi er klar med et hold bestående af Thomas Dresler, Thomas Sandgaard, Andreas Schou og Søren Pedersen. Femtemand og reserve er Torben Frandsen. Stævnet afvikles fra den 18. – 21. september, og det er årets sidste nationsspringning i anden division og dermed også vores sidste mulighed for at kvalificere os til finalen i Barcelona den 10. oktober. Følg med live på FEI TV fra kl. 14.25.


Vi skal være bedre end Italien

Det er anden sæson med Furusiyya FEI Nations Cup, der med den nye sponsor og koncept har bestået af 20 stævner i år fordelt i hele verden. Igen i år vil CSIO’en i San Marino være den endelige og afgørende nationsspringning, der afgør hvilke hold, der går til finalen i Barcelona den 10. oktober. Nationsklassen afvikles fredag kl. 14.30 over to runder i en 1.50 m høj klasse. De 60 bedste individuelle ekvipager går videre til Grand Prixen søndag.

”For at kvalificere os til Nations Cup-finalen i Barcelona skal vi være to pladser bedre end Italien på fredag. Er vi det bliver vi nummer to i ligaen, og er dermed videre. Kommer vi så også i finalen ved stævnet i Barcelona kan vi komme tilbage i første division, og det vil vi gerne med den struktur den har lige nu. Tidligere var der otte stævner om året i første division, og det er svært for en lille nation som Danmark at leve op til i forhold til størrelsen på vores trup. Næste år vil der kun være fire stævner, og det er meget mere spiseligt for os. Det vil give os rigtig meget erfaring at komme med, men det vil uden tvivl også give nogle tæsk en gang i mellem”, fortæller elitechef Lars Nørgaard Pedersen og fortsætter:

”Nationsklassen på fredag er årets sidste kvalifikation, men det er også et af årets sidste stævner udendørs. Herhjemme er efteråret og vinteren lang, så det bliver dejligt lige at få et udendørs stævne mere med. Vi håber selvfølgelig på fantastisk vejr, og glæder os til at ride på den fantastiske bane. Græsbanen dernede er blandt de bedste græsbaner i verden”.

Holdene i San Marino

Der er tretten hold til start: Italien, Finland, Polen, Danmark, Slovenien, Østrig, Tyskland, Irland, Spanien, Sverige, Schweiz, Venezuela og Brasilien.

Søren Pedersen, Tailormade Esperanza De Rebel

Andreas Schou, Leonardo der Kleine

Thomas Sandgaard, Amarone

Thomas Dresler, Never Say Never

Torben Frandsen, Solos Concept (reserve)

Danmarksmester 2014, Thomas Dresler

DM - 2014, æresrundenDM - 2014, æresrunden

Vinderen af Dansk Mesterskab 2014 på Never Say Never

Youtube link af sidste og afgørende runde her

Finale dagen fra DR her


Citat Dansk Rideforbund:

Never Say Never - Thomas Dresler blev ny Danmarksmester
af Desirée Larsen


Efter to spændende hovedrunder med flere overraskelser kunne Thomas Dresler og Never Say Never slutte klassen af i bedste maner med, at ride en fejlfri runde på forhindringerne, og han kunne dermed kalde sig dansk mester for seniorer 2014. Dermed var guldet afgjort, men to ryttere stod lige på andenpladsen med 11 fejl efter de to hovedrunder. Dorte Dahlmann Olsen og Thomas Sandgaard måtte ud i en spændende omspringning, som Thomas vandt med bedste tid og ingen fejl.

DM -2014DM -2014


Danmark klar til CSIO i Budapest, Thomas deltager


I weekend den 3.-6. juli går det løs I Budapest, Ungarn, og det danske springlandshold er klar til kamp i FEI’s CSIO*** Furusiyya Nations Cup. Thomas Dresler, Torben Frandsen, Søren Pedersen og Thomas Velin er udtaget af landstræner Lars Nørgaard Pedersen til at konkurrere i nationsklassen, som rides på fredag kl. 14.30
Klassen giver point til Longines rankings, og den tæller som kvalifikationsklasse til EM 2015 og WEG 2014. Holdet består af Thomas Dresler på Never Say Never, Torben Frandsen på Solos Consept, Søren Pedersen på Tailormade Chaloubet eller Tailormade Cavetta og Thomas Velin på Chopin Van Het Moleneind mens femte rytter er Dorte Dahlmann Olsen på C Itti.
FEI TV sender live fra konkurrence på fredag.


Link her